FEATURED #4 ROSA JOSEFIN

FEATURED er en portrætserie dedikeret til DKWebcam-modeller, som er en del af vores MODEL-netværk, DKTalents – et rum for dem, der vil mere, drømmer større og brænder for både deres karriere og fællesskabet her hos DK.

Hver FEATURED-dag er noget helt særligt: En hel dag med Denice Klarskov, hvor vi tager eksklusive billeder, eksperimenterer med nye idéer, leger med poseringer og udtryk og deler ærlige samtaler, grin, vejledning og nærvær.

Det hele bliver til et autentisk og sensuelt portræt – som giver dig, læseren, et indblik i personligheden bag profilen samt et smugkig på de eksklusive billeder fra dagen.

FEATURED-galleriet vokser løbende.

Modeller vender tilbage igen og igen – med nye samtaler, nye billeder og nye sider af sig selv. Serien fortsætter med at udvide sig med opdaterede portrætter og friske billeder, som tilføjes til hver models personlige katalog her på DKTalents.

Denne gang: Dansk/svensk creator Rosa Josefin.

Rosa Josefin

Rosa Josefin træder ikke ind i et rum med en “karakter.” Hun træder ind som sig selv — rolig, varm, afvæbnende direkte — og det er præcis derfor, hun er så dragende at se på. I en branche hvor mange bygger stærke personaer, er Rosas styrke det modsatte: hun er grounded, menneskelig og konsekvent nærværende. “Jeg tror, min cam-stil er mere sådan girl-next-door,” siger hun. “Meget normal.”

Men “normal” er aldrig kedeligt, når det er bakket op af ægte kemi, ægte selvtillid og en performer, der ved, hvordan man holder et publikum tæt uden at blive en karikatur.

Rosa har en anden styrke, der former hendes arbejde: hendes partner er også i branchen, og de bygger det sammen.

“Jeg har altid min mand derhjemme, der arbejder med det samme som mig,” forklarer hun. “Så jeg har altid mere par-indhold tilgængeligt. Vi kan gøre ting, som er sjældne for nogle.”

Den “par-energi” er en af de første ting, folk lægger mærke til — ikke kun det visuelle, men dynamikken. Fans ser ikke kun et show; de ser et forhold, der ikke følger de stereotyper, folk forventer.

“Folk forventer ikke, at min mand er okay med det, vi gør,” siger Rosa. “De forventer, at han er jaloux, og at jeg er sådan: ‘nej — jeg kan ikke gøre det uden ham.’ Så de bliver nysgerrige på, hvordan det fungerer for os.”

Nogle gange bliver den nysgerrighed til samtale før noget andet.

“Vi bruger nogle gange meget tid på bare at gå i privat for at forklare, hvordan vores livsstil er, hvordan vi lever, og hvordan vi ser tingene,” siger hun. “Så lærer de os at kende, og de kan lide at følge det, vi laver.”

Svensk ro, dansk direktehed

Rosas stil er ikke kun formet af det, hun gør — den er formet af hvor hun kommer fra. Hun har en blød svensk lethed, men Danmark lærte hende noget praktisk: hvordan man bevæger sig fremad uden at vente på tilladelse.

“Jeg blander den svenske stil, fordi jeg er mere uskyldig og laid back på mange måder,” siger hun. “Og så er min danske direktehed mere sådan — jeg lærte ved at bo i Danmark, at man skal skubbe lidt for at komme nogen vegne.”

Det skub betyder ikke at presse sig selv ind i ting, man ikke vil. For Rosa betyder det at være tydelig, konsekvent og villig til at udvikle sig.

Hvad camming lærte hende: selvtillid og frihed

Rosas stemme ændrer sig, når hun taler om, hvad arbejdet har givet hende personligt. Ikke kun økonomisk eller professionelt — men følelsesmæssigt.

“Jeg lærte, at jeg er god. Jeg er okay,” siger hun. “Jeg kan nemt tale åbent med folk om sex og være fri og være mig selv uden at prøve at skjule mig. Og jeg får en positiv respons. Det har givet mig meget selvtillid.”

Hun sammenligner den følelse med forskellen mellem traditionel produktionskultur og moderne creator-uafhængighed — hvor arbejdet kan være stort og ambitiøst, men kontrollen bliver hos performeren.

“Friheden for mig har været sådan, at jeg selv bestemmer,” siger hun. “Mine grænser, mine regler.”

Tilbud kommer. Requests kommer. Muligheder kommer. Hun siger ikke ja automatisk — hun vurderer.

“Nogen præsenterer deres tilbud og hvad de vil have ud af en produktion,” siger hun. “Og så beslutter jeg, om jeg vil det eller ej. Fordi jeg kan lave meget indhold selv og med min mand og andre creators.”

Med andre ord: hun vælger fra en position af styrke. Det er ikke bare en præference — det er en strategi.

Hvorfor publikum bliver: “Jeg holder det ægte og menneskeligt”

Rosa tror ikke, “hook’et” er én ting — det er hele kombinationen af personlighed og nærvær.

“Grunden til at folk bliver lidt hooked er, at jeg måske ikke ser ud som den normale pornstjerne,” siger hun. “Og jeg opfører mig ikke som en normal pornstjerne.” Hun er ikke interesseret i at lade som om, hun er en anden. Hun er ifølge hende selv ikke skuespiller

“Jeg er bare mig selv. Jeg har ikke en persona. Jeg går ikke ind i en rolle. Jeg er mig, altid.”

Og hun er ærlig omkring, at dagsformen betyder noget. Hvis hun ikke føler, hun kan levere en poleret performance-persona — så faker hun ikke sin personlighed for at matche en fantasi. Hun skifter energien. “Jeg tror, det der betyder noget for mig og mine fans er, at jeg holder tingene ægte og menneskelige, og at jeg bliver grounded,” siger hun. “Jeg prøver ikke at være mere sexet, end jeg føler mig den dag.” Hvis hun ikke er i “fuld performance-mode,” har hun et værktøj, der ofte virker endnu bedre: humor.

“Hvis jeg ikke føler mig så sexet den dag, og jeg ikke kan lave hele personaen folk måske forventer,” siger hun, “så spiller jeg den af med humor, og de synes det er hylende morsomt.”

Det er en del af hendes brand: hun jagter ikke et image — hun bygger en relation med seeren.

“Det føles godt,” siger Rosa og beskriver øjeblikket hvor hun kan mærke, at seerne er helt tunet ind. “Jeg kan lide opmærksomheden, selvfølgelig, ellers ville jeg ikke gøre det her. Jeg føler mig forstået og accepteret.”

Fans, tilknytning og at forblive tryg

Når man arbejder i et rum, hvor intimitet er en del af produktet, opstår tilknytning. Rosa dramatiserer det ikke — hun håndterer det.

“Jeg har et par fans, der føler, de vil have mig for sig selv,” siger hun. “Og det er fint — på cam er det fint.”

Men hun trækker en klar grænse, hvis noget bevæger sig fra fantasi til noget, der føles utrygt.

“Hvis de bliver besidderiske på en måde, der føles usikker,” siger hun, “så er det bare internet. Man kan blokere folk.”

Hun er ikke naiv omkring online-dynamikker, men hun lader dem heller ikke styre hende.

Den form for anerkendelse, hun værdsætter mest

Nogle performere taler om gaver. Nogle taler om store øjeblikke. Rosa værdsætter det — men det der tænder hende mest er noget enklere: anerkendelse uden betingelser. “Det er sødt, når de sender gaver,” siger hun. “Legetøj, måske en halskæde. Det er sødt.”

Men den mest meningsfulde version af den støtte er, når fans giver fordi de oprigtigt er imponerede — ikke fordi de prøver at “købe” noget.

“Det mest værdsatte er, når de overtipper og bruger ekstra,” siger hun, “ikke for at jeg viser noget — men bare sådan: ‘bare fordi du er awesome.’ Det er det bedste.”

Hun husker især ét øjeblik: et stort tip givet udelukkende af anerkendelse.

“Han syntes bare, jeg skulle have det,” siger hun. “Fordi det at lave et live show faktisk er ret awesome. Jeg tror, jeg tager det for givet, fordi det er det, jeg normalt gør. Jeg går all in.”

Det hun føler sig bedst i: kemi, ikke kostumer

Når Rosa taler om det indhold, hun bedst kan lide at lave, starter hun ikke med “kategorier.” Hun starter med connection.

“Jeg er mere til par-tingen,” siger hun. “Fordi jeg kan lide at lave indhold med min mand. Vi har været i det her sammen fra starten. Vi har det sjovt sammen med det, og vi gør det godt sammen.” Samtidig er hun tydelig om, at hun ikke er en, der har brug for et tungt “karakter-lag” for at lave godt arbejde. “Jeg er ikke rollespiller,” siger hun. “Jeg kunne være det. Men jeg er bedst med en anden mand eller flere.”

Det, der får en scene til at føles autentisk for hende, er ikke, om den er “simpel” eller “stor.” Det er, om der er klarhed og alignment.

“Når folk har en idé om, hvad de vil, og det matcher mine interesser,” forklarer hun, “det er det mest sjove og autentiske. Så får jeg en ny vision — men inden for mine egne grænser.”

Det hun føler sig bedst i: kemi, ikke kostumer

Når Rosa taler om det indhold, hun bedst kan lide at lave, starter hun ikke med “kategorier.” Hun starter med connection.

Samtidig er hun tydelig om, at hun ikke er en, der har brug for et tungt “karakter-lag” for at lave godt arbejde.

“Jeg er ikke rollespiller,” siger hun. “Jeg kunne være det. Men jeg er bedst med en anden mand eller flere.”

Det, der får en scene til at føles autentisk for hende, er ikke, om den er “simpel” eller “stor.” Det er, om der er klarhed og alignment.

“Når folk har en idé om, hvad de vil, og det matcher mine interesser,” forklarer hun, “det er det mest sjove og autentiske. Så får jeg en ny vision — men inden for mine egne grænser.”

Partnerarbejde vs. produktion

Der er en komfort og tryghed i at arbejde med en, der kender dig fuldstændigt — og den komfort elsker Rosa.

“Jeg elsker at lave film med min partner, fordi vi kender hinanden indefra og ud,” siger hun. “Det er næsten som altid at have sin skuespilspartner. Vi kender signalerne.” Men hun afviser ikke professionelle sets eller eksterne samarbejder. Hun respekterer det, de kræver — og det, de lærer hende. “At være med fremmede, som i en produktionsvideo… det er også cool,” siger hun. “Fordi så presser jeg mig selv til at gå med flowet.” Hun beskriver det som en professionel øvelse: at give slip på kontrol på en måde, der gør hende bedre.

“Jeg giver magten over til en anden, som måske ved bedre og har været i branchen i længere tid,” siger hun. “Det er godt for at udvikle mig som creator. At prøve forskellige ting, jeg ikke har prøvet før.” Hun ved hvad hun vil, og hun kommunikerer det — men hun vil også udfordres i de rigtige miljøer.

“Between takes”-lektionen, der fik hende til at grine

En af Rosas mest ærlige behind-the-scenes-historier er også en af de mest professionelle. Hun indså noget om energistyring — og hun lærte det på den direkte måde. - “Jeg er meget on og off,” siger hun. “Jeg kan lave en scene, så er der pause, og så kan jeg være sådan: ‘Nå ja, jeg prøvede en ny sund opskrift i går.’ Helt random.”

I hendes hoved føltes det som et hvilket som helst andet filmset: man optager, man nulstiller, man taler om normalt liv. Men pornsets har en meget konkret praktisk realitet, og Rosa forstod det hurtigt. “I porno indså jeg ret hurtigt: det er ikke så cool,” siger hun og griner. “Det er nemmere at være pige, for hvis man er tændt, kan man ikke se det på samme måde. Men for en fyr kan man faktisk se det.”

Det blev et klart øjeblik for hende: professionalisme handler ikke kun om det, der sker foran kameraet — men også det, man gør mellem takes.

“Så nu,” siger hun, “bliver jeg mere i stemningen. Jeg hjælper med at holde energien flydende. Det gør jeg fra nu af i hvert fald.”

Frygt, udvikling og rollespils-gennembruddet

Rosa nævner én frygt, der tidligere sad i brystet på hende: performance-selvtillid. “Jeg har været meget bange for acting-delen — dirty talk,” siger hun. “Jeg ved, det er en stor ting… og jeg ønskede altid, at mine nerver eller mit selvværd bare kunne forsvinde, så jeg kunne være selvsikker.” Så prøvede hun det i små skridt. Camshows, customs, kontrollerede miljøer.

“Jeg har lavet en smule rollespil både i camming og i andre videoer,” siger hun. “Og i sidste ende ved jeg, at det er fint.
Det er godt. Og det var sjovt.” Hun stopper op. - “Og ja. Det tænder mig.”

Hvordan hun forbereder sig: tilfredshed frem for perfektion

Rosas pre-show ritual er professionelt, konsekvent og overraskende praktisk. Det handler ikke om “glamour.” Det handler om at føle sig klar.

“Mit ritual er at gøre mig klar,” siger hun. “Ikke fordi seerne lægger mærke til, om jeg har mere eller mindre makeup — men fordi jeg skal føle mig tilfreds med, hvordan jeg ser ud, for at føle mig sexet.”

Hendes tjekliste er bygget til performance: komfortabelt outfit, funktionelt setup, det vigtigste inden for rækkevidde.

“Outfit, der er komfortabelt, praktisk og sexet,” siger hun. “Drikkevarer. Lipgloss — meget vigtigt. Legetøj tæt på.”

Hun beskriver settet som noget, man ikke forstår ud fra en tjekliste alene. “Det er svært at forklare,” siger hun. “Du er nødt til at komme her.”

Og så griner hun. “Og det koster penge.” ( Red. Dette er ikke en opfodring til møder med Rosa, det er sagt i sjov)

Legetøj, interaktion og hvorfor teknologien betyder noget

Rosa er ligefrem omkring, hvad der virker. Hvad der er praktisk. Hvad publikum forbinder sig med.

“Mit go-to legetøj har altid været en dildo — meget realistisk,” siger hun. “Fordi det er det, kunderne føler, de kan identificere sig med.”

Hun kender også forskellen mellem, hvad der er tilfredsstillende for hende, og hvad der er visuelt engagerende for seeren.

“Jeg har en vibrator, der er meget tilfredsstillende,” siger hun, “men den er ikke så interessant for mange fyre. Det kan være kedeligt at se på.” Hun peger på ét værktøj som både profitabelt og interaktivt, fordi det får publikum til at føle sig involveret.

“Den bedste, der giver mig flest penge, er Lovense,” siger hun. “Fordi kunder tipper, og den giver forskellige vibrationer. Det er nemt for dem at interagere.”

For Rosa er pointen ikke gadgeten. Det er forbindelsen.

“Det giver dem følelsen af, at de er involveret,” siger hun.

Hun taler også om at have “særlige” ting, der før føltes intimiderende, og hvordan erfaring ændrer det.

“Jeg havde et legetøj før, som var som et hemmeligt våben,” siger hun. “Jeg tog det ikke frem, før jeg vidste, at det kunne være en mulighed for mange penge — fordi jeg ikke vidste, om jeg kunne.”

Nu bliver det, der engang var “hemmeligt,” en del af hendes normale repertoire — og hun griner af, hvordan livet i den her branche recalibrerer ens definitioner.

Hjemme-vibe: dansk træ, svensk blødhed

Rosas rum afspejler begge rødder: skandinaviske materialer, varme toner og et arbejdsområde designet omkring funktion.

“Mit hjem er meget træ og mursten,” siger hun. “Mange planter. God belysning.” Hun beskriver streaming-området som mørkere, fordi det også er et musikrum — med lydisolering og færre vinduer. “Så jeg prøver at holde mit hjørne girly og cute og lilla,” siger hun. “Jeg kan lide lilla.” Når hun taler om vinkler, eksperimenterer hun stadig — ikke fordi hun er ny, men fordi hun finjusterer.

“Jeg føler ikke, at jeg helt har fundet det bedste spot,” indrømmer hun. “Men lige nu er det en stor puf. Det er nemmest at flytte rundt og bygge op med puder.”

Outfits: cute, struktureret og ærligt

Rosa lader ikke som om, hun har et enkelt “magisk” outfit, der altid virker. Hun behandler det som virkelighed: forskellige publikum reagerer på forskellige looks. “Jeg har ikke fundet ud af det endnu,” siger hun. “Nogle gange er det bh’er, der får mit bryst til at se meget cute ud — fordi jeg har naturlige bryster.”

Så indrømmer hun den indre debat, mange performere kender: spændingen mellem visuel effekt og personlig ærlighed.

“Nogle gange tager jeg en super push-up bh på, og fyrene går amok,” siger hun. “Men det føles fake, fordi når jeg tager den af, så er det ikke hele sandheden.”

Når hun vil føle sig komfortabel og powerful, kender hun sit svar med det samme.

“Lingeri,” siger hun. Og så: “Stay-ups. Og garters. Et matchende sæt — samme tema. Det får mig til at føle mig uovervindelig.”

Duft? Hun griner. “Jeg tænker ikke rigtig over duft,” siger hun. “Seerne kan ikke lugte mig.” Og så opsummerer hun arbejdets realitet på den måde, kun en professionel kan. “Tid er penge.”

Hvordan hun udviklede sig: arbejdet ændrede hende

Rosa er tydelig omkring, at hendes udvikling ikke kom fra ét “stort øjeblik.” Den kom af at gøre arbejdet — især de dele, der skræmte hende.

“Jeg har udviklet mig meget,” siger hun. “I starten ville jeg ikke lave livestreams. Jeg ville ikke tale.”

Det, der gjorde den største forskel, var ikke berømmelse eller held. Det var det konsekvente skub, der kommer af at være i kontakt med det, publikum spørger efter — og at lære at levere uden at miste sig selv.

“Kundernes custom-videoer har hjulpet mig,” siger hun. “Ikke til at gøre ting, jeg ikke vil… men til at gøre ting, jeg ikke troede, jeg kunne.”

Hun krediterer platforme og erfaring for at hjælpe hende med at blive roligere, mere kapabel, mere selvsikker.

“Det har hjulpet mig til at forstå, at jeg kan mange ting, jeg ikke troede, jeg kunne,” siger hun.

Hvordan hun startede: den mest menneskelige origin story

Rosa startede ikke, fordi hun planlagde en karriere fra dag ét. Hun startede, fordi hun og hendes partner havde brug for noget efter at være blevet forældre — noget, der bragte dem tilbage til dem selv. “Vi startede sammen,” siger hun. “Vi gjorde det ansigtsløst. Ingen vidste noget.” Grunden overrasker mange mennesker — fordi det ikke er skandale, det er connection.

“Vi havde en tør periode efter vi fik barn nummer to,” siger hun. “Efter fødsel er det svært at føle sig sexet. Du ammer hele tiden, du er altid nogen for nogen andre. Du mister dig selv.”

At skabe blev en måde at forbinde igen.

“Det hjalp vores forhold,” siger hun. “Vi fik lov til at være kreative og have det sjovt sammen, mens vi har sex. Så vi havde også et projekt.”

Så postede de — og det eksploderede.

“Da vi postede det, blowede det op,” siger hun. “Folk var sådan: ‘wow, det her er fantastisk.’”

Det er den del, folk ikke ser: mange karrierer starter som eksperimenter. Og nogle eksperimenter bliver til et kald.

Kropsbillede: selvtilliden hun ikke forventede

Rosa taler åbent om den mentale side af at gå offentligt — det gode og det dårlige — og den universelle vane, kvinder har med at sammenligne. “Godt og dårligt,” siger hun. “Jeg er blevet mere accepterende over for min egen krop siden jeg gik offentligt. Jeg får næsten aldrig dårlige kommentarer.”

Så tilføjer hun den del, der ændrede hende følelsesmæssigt: hun troede, publikum ville dømme de normale realiteter ved at have fået børn. I stedet fik hun det modsatte.

“Min hud var stadig løs. Mine bryster hang. Jeg var hård ved mig selv,” indrømmer hun. “Og så chokerede de mig, fordi de var så glade for mine bryster.”

Den feedback “løste” ikke usikkerhed — men den lettede presset.

“Det boostede min selvtillid,” siger hun. “Jeg er ikke så stresset over at skynde mig med noget.”

Hun er også ærlig omkring den slags feedback, der overraskede hende udelukkende fordi det ikke var hendes egen linse.

“Folk siger, jeg har en pæn pussy,” siger hun og griner af sig selv. “Jeg synes, det er sjovt, fordi jeg ikke ser det sådan.”

Inspiration: kreativ retning, æstetik og smag

Når Rosa taler om kreativ proces, lader hun ikke som om, hun gør alt alene. Hun beskriver en team-dynamik, hvor hendes partner leder nogle dele, og hun leder andre.

“Han er den, der laver den kreative proces i form af filmen,” siger hun. “Han kender min stil og mine grænser.”

Men den visuelle identitet — styling, makeup, outfits — det er hendes område.

“I forhold til looket og makeup og outfits, det er mere mig,” siger hun. “Jeg designer altid scenen i mit hoved ud fra makeup og tøj.”

Når hun taler om inspiration, er hun ikke typen, der name-dropper for name-droppets skyld. Hun henter fra venner, fra creators hun respekterer, fra store stjerner i det abstrakte — ikke på grund af fame, men på grund af hvad det niveau repræsenterer.

“Det ville være så cool, fordi så føler du, at du er der,” siger hun. “Der hvor du vil være i din karriere.”

Æstetisk inspiration dukker op de mest overraskende steder: film, klassisk sensuel storytelling og old-school glamour.

Hun nævner at være blevet påvirket af en periode med at se meget seksuel, dramatisk film — den slags forstærkede fantasy, der er bygget på stemning og visuals — og hvordan én scene kan sætte gang i en idé. Og så nævner hun noget, der passer endnu mere til hendes personlige smag: pin-up og burlesque. “Jeg bliver inspireret af pin-up og burlesque,” siger hun. “Jeg går ikke hele vejen derhen hele tiden… men jeg tager inspiration fra det.”

Dårlige dage: spiral, kreativitet og personen der holder hende

Rosa romantiserer ikke “hustle mindset.” Når hun har en dårlig dag, lader hun ikke som om, hun bare snapper ud af det.

“Jeg håndterer ikke dårlige dage,” siger hun direkte. “Jeg prøver. Jeg bliver bedre.”

Hun beskriver sig selv som en, der kan spirale — og det første hun rækker ud efter er komfort og kreativitet.

“Chokolade,” siger hun. “Tegne. Lave ting. Jeg finder et projekt.”

Men den virkelige ankerperson er simpel og konsekvent.

“Min mand hjælper mig igennem det,” siger hun. “Han er min klippe. Min power.”

Oversharing, ærlighed og at være for åben

Hvis Rosa har en svaghed, siger hun det med et grin: hun er for åben.

“Jeg er en oversharer,” indrømmer hun. “Jeg deler for meget med fans, som jeg ikke burde dele.”

Hun siger det ikke med fortrydelse præcis — mere som selvindsigt. Hun er en, der taler.

“Jeg har ikke et niveau i mit hoved med ‘det er for personligt’,” siger hun. “Jeg snakker bare.”

Og ærligt: det er en del af den samme autenticitet, der holder publikum tæt.

Professionelle råd: networking, kvalitet og at holde sig selv

Rosas råd er usexet — og det er derfor, det er godt.

“Find mulighederne selv,” siger hun. “Du er produktet, så du skal sælge dig selv. Det lyder dårligt, men du skal ud, tale med folk, skrive til folk, kommunikere.”

Hun taler om hvor vigtigt det er at møde op, møde mennesker og være synlig — fordi karrierer i den her branche stadig kører på genkendelse og relationer.

“Folk genkender dig, og dit navn bliver større,” siger hun. “Sådan fungerer det.”

Hun nævner også, hvad hun ville ønske, hun havde forstået tidligere: realiteten omkring teknologi og produktionskvalitet.

“Jeg ville ønske, jeg vidste, hvor meget social media-person man skal være,” siger hun. “Og hvor meget teknologi… kvalitet betyder noget.”

Man kan starte simpelt, siger hun — men på et tidspunkt bliver forskellen tydelig.

“På et tidspunkt vil der være en opdeling,” siger hun. “Kamera, lys… det betyder noget. Det ville være godt at have et klart billede af, hvad det koster.”

Og så vender hun tilbage til temaet, der bliver ved med at gentage sig i hendes svar — det, der gør karrierer bæredygtige.

“Have styr på dine grænser,” siger hun. “Vær ikke vag. Føl dig ikke presset til at gøre noget, du ikke vil.”

Hun giver et konkret eksempel: at blive tilbudt noget uden for hendes præferencer, med flere penge — og at vælge “nej” uden debat.

“Ignorér pengene,” siger hun. “Hvis du føler ‘nej,’ så gør det ikke. Ellers går du for hurtigt, og så crasher du.”

Udover de klassiske formater: at vise hvem de er

Rosa har deltaget i en dansk tv-produktion med fokus på familieliv og creator-arbejde. Hun ved, reaktionerne kan være blandede — hun er både spændt og nervøs — men hendes grund til at gøre det er klar. ( red. Serien er ikke udgivet endnu)

“Jeg ville have, at folk skulle se hvem vi er,” siger hun. “At vi er gode forældre og gode mennesker.” Hun er bevidst om de antagelser, folk har om voksenarbejde og familieliv.

“Folk har mange tanker om vores business og hvordan man ‘bør’ være,” siger hun. “Vi ville udfordre det.”

Hun siger også, at hun sagtens kan se sig selv lave mere medie, der giver plads til ægte samtale — podcasts, interviews og formater hvor hun kan tale åbent om business og seksualitet.

“Jeg kunne sagtens se mig selv i en podcast, hvor jeg taler om alt det,” siger hun. “Businessen, mine tanker — alle de ting.”

Fremtiden: mere produktion, mere rejse, større projekter

Når Rosa taler om næste fase, tøver hun ikke. Hun vil udvide — internationalt, professionelt, kreativt.

“Min drøm er at lave så meget produktion som muligt,” siger hun. “Rejse meget, arbejde og samarbejde, tage på den rejse.”

Hun vil arbejde med flere creators — ikke nødvendigvis de mest berømte, men de mest inspirerende.

“Jeg glæder mig til at møde super kreative, seje mennesker,” siger hun. “Lære af dem. Udvikle mig.”

Hun forestiller sig de næste år som “mere af hvad jeg gør nu — men større.”

“Jeg vil gøre hvad jeg gør nu, men mere,” siger hun. “Længere i min karriere. Flere muligheder. Mere money flow, så drømmene kan lade sig gøre.”

Og så deler hun den større vision: at bygge noget langsigtet med sin partner — ikke kun scener, men infrastruktur.

“At have vores eget produktionsselskab… have et studie,” siger hun. “Måske renovere noget, eller et andet sted — så vi kan lave vores egne produktioner også.”

I hendes hoved handler det ikke kun om at være med i større projekter. Det handler om at kunne skabe dem.